Ældgamle tarmbakterier kaster lys over livsstilssygdomme

Nylige undersøgelser, herunder et banebrydende kig på mikrober konserveret i plak på gamle humane tænder tyder på, at menneskets tarmsystem og mundtlige microbiomer er blevet mindre stabile og varierede, da domesticering af planter og dyr, og især siden den industrielle revolution, sætter scenen for en stigning i inflammatoriske sygdomme. “Mennesker er superorganismer – bakteriecellerne i vores kroppe overstiger antallet af humane celler med 00:50,”. “Det er ingen overraskelse, at mikrobielle faseskift forårsaget af landbrug, antibiotika, og industrialisering har haft nogle omkostninger for vores sundhed.”

Ancient Gut Microbiomes Shed Light on Modern Disease: http://ehp.niehs.nih.gov/121-a118/

Mælkeguiden: almindelig, økologisk, biodynamisk

Biodynamisk mælk er græsfodret mælk. Men et utroligt højt indhold af gode hjerneopbyggende fedtsyrer, og derfor meget bedre end økologisk. Naturmælk laver biodynamisk mælk til supermarkeder. Ved du at konventionel mælk (og smør og ost og og) er malket fra køer, der lever hele deres liv indenfor i en stald og aldrig kommer ud? Nye undersøgelser i Tyskland tyder på, at biodynamisk mælk fra køer med horn har en anden ernæringskvalitet end mælk fra køer uden horn. ”Det vil være meget positivt, hvis vores mælk kan tåles af personer, der ellers ikke kan drikke mælk”, siger Günther Lorenzen. ”Vi landmænd, der leverer til Naturmælk, arbejder på at gøre mælken så sund og velsmagende som muligt gennem valg af foder til dyrene, urter i græsmarkerne m.m. Måske vil ny forskning bekræfte det fokus på hornenes betydning for køernes helhed, som biodynamikere altid har haft. Bio-dynamisk betyder jo livs-kraft og handler om, hvordan vi kan styrke den indre sundhed og balance i vores fødevarer og os i mennesker” http://www.naturmaelk.dk/biodynamisk-produktion

Se tabellen her: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=315170655253317&set=a.264847633618953.40186.263046153799101&type=1&theater

Småbørn og støv – er det ikke lidt hysterisk?

I denne undersøgelse fik mere end 80 småbørn (12-36 måneder gamle) tørret fingre med en vådserviet, og denne, samt støvet i deres hjem, blev analyseret for flammehæmmere fra elektronikudstyr. Både flammehæmmere i støv og på vådservietten var direkte sammenlignelige med niveauer i blodet – dvs jo bedre du fjerner støvet fra elektronik og andre steder, og jo mere du tørrer fingre mens dit barn er i hjemmet, jo mindre er det eksponeret for flammehæmmere fra printer, computere og elkedel. ELLER man kan vælge at prøve at købe elektronik uden flammehæmmere – feks. det nye Samsung fladskerms TV, læs mere HER. Eller man kan prøve på at samle elektronikken i et seperat rum – feks kontor – hvor børn ikke opholder sig hyppigt, og hvor det er let at tørre af/støvsuge/gøre rent..

Denne undersøgelse nævner kun flammehæmmere, der er kendt for at efterligne thyroidea hormoner i kroppen – dvs forstyrrelser af metabolisme funktioner – men også andre kemikalier opfører sig på samme måde (ftalater, bly, kviksølv og andre tungmetaller mv), og befinder sig i støvet i vores hjem. Derfor: tør støv af og støvsug ofte – og håndter støvsugerposen/skuffen meget forsigtigt når den tømmes!

Og selvom vores små kravlende, savlende guldklumper skal beskyttes bedst muligt, er det faktisk dig selv som gravid der bør beskyttes mest, fordi fostre er mest udsatte. Så når diverse bloggere beskriver det som superhysterisk og speltagtigtg og NU må graviditetshysteriet stoppe, så er det egentlig bare sund fornuft, og noget der bør prioriteres langt over indkøb af den helt rigtige strækmærke olie og babytøj str 56.. Se test af vådservietters rengøringsevne HER.

Herhjemme har vi en Roomba robotstøvsuger – og selvom TÆNK mener at robotstøvsugere ikke duer til at gøre ordentligt rent, kan jeg (og stortset alle dem jeg kender der også har en) dokumentere den ene efter den anden skuffe fuld af støv, sand nullermænd osv HVER dag når den har kørt.. så KLART er det at foretrække sådan en, frem for støvsugning en gang hver anden uge (som det blev til da vi ikke havde den).

Læs originalartikel her:
Serum PBDEs in a North Carolina Toddler Cohort: Associations with Handwipes, House Dust, and Socioeconomic Variables
Abstract

Background: Polybrominated diphenyl ethers (PBDEs) are persistent, bioaccumulative, and endocrine-disrupting chemicals.

Objectives: We used handwipes to estimate exposure to PBDEs in house dust among toddlers and examined sex, age, breast-feeding, race, and parents’ education as predictors of serum PBDEs.

Methods: Eighty-three children from 12 to 36 months of age were enrolled in North Carolina between May 2009 and November 2010. Blood, handwipe, and house dust samples were collected and analyzed for PBDEs. A questionnaire was administered to collect demographic data.

Results: PBDEs were detected in all serum samples (geometric mean for ΣpentaBDE in serum was 43.3 ng/g lipid), 98% of the handwipe samples, and 100% of the dust samples. Serum ΣpentaBDEs were significantly correlated with both handwipe and house dust ΣpentaBDE levels, but were more strongly associated with handwipe levels (r = 0.57; p < 0.001 vs. r = 0.35; p < 0.01). Multivariate model estimates revealed that handwipe levels, child’s sex, child’s age, and father’s education accounted for 39% of the variation in serum ΣBDE3 levels (sum of BDEs 47, 99, and 100). In contrast, age, handwipe levels, and breast-feeding duration explained 39% of the variation in serum BDE 153.

Conclusions: Our study suggests that hand-to-mouth activity may be a significant source of exposure to PBDEs. Furthermore, age, socioeconomic status, and breast-feeding were significant predictors of exposure, but associations varied by congener. Specifically, serum ΣBDE3 was inversely associated with socioeconomic status, whereas serum BDE-153 was positively associated with duration of breast-feeding and mother’s education.

http://ehp03.niehs.nih.gov/article/fetchArticle.action?articleURI=info%3Adoi%2F10.1289%2Fehp.1104802

Solskinshormonvitaminet: Hvorfor er vitamin D3 tilskud ikke helt nok?

Hvorfor er det vigtigt BÅDE at få sol på kroppen (i moderate mængder, og uden solskoldning) og tage vitamin D3 tilskud om vinteren?

Stephanie Seneff er seniorforsker ved MIT i USA, og har nogle spændende vinkler på hele vitamin D debatten (links nederst).

Så hvorfor er solskin vigtig? Det er fordi D3 lavet i huden har en anden form før den bliver til rigtig D3: D3 sulfat, der er vandopløselig og også findes i rå mælk fra mennesker og køer – men pasteuriseres væk på vej til supermarkedet (endnu en grund til at amme som WHO anbefaler – fuldamning til 6 md, supplerende op til et år eller så længe mor/baby trives med det).

Denne form for D3 hjælper mod depression, hjertekar sygdomme, styrker dit immunsystem – og beskytter mod cancer. Tilskud af almindelig D3 hjælper med at transportere calsium til knoglerne – og en masse andre ting – der er nok en mening med, at vi bør have begge dele i kroppen. Så brug solcreme med måde – og primært til at undgå solskoldning.

I huden bliver kolesterol og svovl oxideret, og derefter laver huden vitamin D3. Når vi tager et tilskud af D3, får vi ikke lavet forstadiet – det vandopløselige D3 sulfat – i huden. Jeg tror dog at det er rigtig godt at tage tilskud af D3 om vinteren, og sørge for at få noget sol om sommeren her i norden – så er vi dækket godt ind. Husk at ammebabyer får D3 sulfat fra mor – hvis hun får sol om sommeren.

I gamle dage, dengang komælken ikke var pasteuriseret, fik vi også dette forstadie til D3 fra komælk og mejerivarer. Det gør vi desværre ikke mere – og derfor er det vigtigt at amme længe (hvis man kan), da rå ammemælk indeholder D3 sulfat. Og husk at når du varmer grød/mos (i gryden ik! ikke i mircoen) med udmalket modermælk, så fjerner du dette D3 sulfat.

Dr. Stephanie Seneff – D vitamin forsker – siger til Mommypotamus.com:

“My personal belief is that vitamin D supplements are useless,” Dr. Seneff recently confirmed via email. According to her, it’s what happens right before our bodies make vitamin D that makes all the difference: the oxidation of cholesterol and sulfur on our skin.

“Upon exposure to the sun, the skin synthesizes vitamin D3 Sulfate, a form of vitamin D that, unlike unsulfated vitamin D3, is water soluble. As a consequence, it can travel freely in the blood stream rather than encapsulated inside LDL (the so-called “bad” cholesterol) for transport. The form of vitamin D that is present in both human milk and raw cow’s milk is vitamin D3 sulfate (pasteurization destroys it in cow’s milk).”

The transformation of sulfur into sulfate is essential to good health because “it populates the extracellular matrix proteins of all the cells and keeps them healthy,” says Seneff. “It’s especially important in the blood for keeping microbes at bay . . . which is why it appears that vitamin D builds a stronger immune system (I don’t think this is correct –I think it’s the sulfate that gets produced in the skin upon sunlight exposure that protects the immune system, and the vitamin D is just an indirect measure of sunlight exposure — that is, unless you get your vitamin D predominantly from supplements).”

“The sulfated form of vitamin D does not work for calcium transport . . . [However] it’s the sulfated form of vitamin D that offers the protection from cancer. It strengthens your immune system. It protects you from cardiovascular disease. It’s good for your brain. It helps depression. I think all of those effects of vitamin D are effects of vitamin D sulfate.”

Mommypotamus skriver: “The ideal is to eat enough cholesterol from good animal sources and get enough sunshine so that Vitamin D levels are never a problem. The next best thing is to eat superfoods high in Vitamin D and other complimentary nutrients — like fermented cod liver oil. Perhaps the next best thing is to have quality, whole food based supplements that may mimic the synergistic nature of a superfood (I’m thinking of brands like Standard Process and their various Cataplex suplements). And finally, although it may be useless for some things, like the creation of sulfate, there’s the intake of a straight up isolated Vitamin D3 supplement which still has measurable benefits as study after study has proven. (And of course the BAD option would be to take no supplements and eat a Standard American Diet and expose yourself regularly to environmental toxins while not having a healthy enough body to eliminate them.) Sometimes, we can’t let the good be the enemy of the ideal. And, of course, that means we should know what the ideal *is*.”

Læs hele indlægget her: http://www.mommypotamus.com/why-vitamin-d-supplements-cant-replace-sunshine/

Dr. Seneffs hjemmeside: http://people.csail.mit.edu/seneff/

Video: http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2011/09/17/stephanie-seneff-on-sulfur.aspx

http://movingstronglyforward.typepad.com/moving_strongly_forward/2011/12/dr-stephanie-seneff-d3-and-cholesterol-sulfate.html

http://www.jlr.org/content/44/7/1268.short

http://www.medical-hypotheses.com/article/S0306-9877%2811%2900553-6/abstract

Carrageenan – kender du den ingrediens?

Dette er noget der ofte står bag på plantemælk og kakaomælk, sojayoughurt, is, kager mv. Det er en tangbaseret stivelsesform, der hjælper fødevarer med at holde på formen, så indholdet ikke skal rystes i kartonen før brug, og får en bedre tekstur. Men den er ikke så uskyldig, denne tang:

“Carrageenan so reliably causes inflammation that scientists actually use it to induce inflammation in biological experiments, explains Joanne Tobacman, MD, a physician-scientist at the University of Illinois College of Medicine, who has been studying the effects of carrageenan in human cells and lab animals for nearly 20 years.” Læs forskerens bøn om at udelade carrageenan i økologiske produkter, og hvorfor det er skadeligt, HER.

Endnu en god grund til at lave plantemælk selv eller sørge for det ikke er i ynglingsvarianten – eller drikke rigtig mælk, hvis man kan tåle det.

Opskrift på sauerkraut med gulerod og ingefær

Og hvad lavede vi så til syltedagen? (tak til dem der nåede hele vejen herud, og stod i kålsaft til albuerne).

Opskrift:

Sauerkraut med gulerod, ingefær og hvidløg

1 halvandet liter patentglas med gummilåg

3 spidskål (eller 1 hvidkål)

2 kg gulerødder

3 fed hvidløg

3 cm frisk ingefær

4 spsk valle fra drænet tykmælk

2 spsk havsalt (undgå middelhavssalt pga forurening)

1 granitstrandsten, der passer ned i glasset.

Køb helst grøntsagerne økologisk (pesticidrester er, ligesom med orangutaner, ikke sauerkrautens bedste ven – og slet ikke godt for reproduktionen af hverken bakterier eller aber)

Sådan gør du: Dræn en liter tykmælk i et rent, skoldet viskestykke (det går hurtigt med at få 4 spsk valle frem). Vask alle redskaber med vand, og pas på der ikke er sæberester på noget.

Skold glasset, spækbrættet og kniven. Vask de yderste blade godt, og snit kålen fint. Skræl gulerødder og snit dem (gerne i en foodprocessor). Snit hvidløg og ingefær meget fint. Bland alle grøntsager med 2 spsk havsalt i en stor, bred skål, og ælt det hele mens du krammer det godt, ca 5 minutter. Smag saltmængden til, så den akkurat ikke er FOR salt til at du kan spise den, og liiige lidt mere salt end normalt (som havvand). Tilsæt de 4 spsk valle. Stop kramningen når der kommer ca 5 cm saft i bunden af skålen. Pres grøntsagerne ned i glasset, 5 cm af gangen. Pres hårdt, så der ikke er nogen luftbobler. Afslut ca. 5 cm fra kanten, og hæld resten af saften over, indtil der er saft ca 2 cm fra kanten af glasset. Skær en af yderbladene til, så det passer ned over toppen af krauten, så det holder på alle de små stykker af kål der ellers ville flyde rundt i toppen. Skold en granit strandsten, der passer ned i glasset, og læg den ned ovenpå det sidste kålblad. Spæd evt op med saft, så der er saft indtil 1 cam fra kanten. Luk låget, og sæt glasset mørkt i et skab, men en dyb tallerken under. Lad det stå i min. 3-4 uger, og kig til det den første uge, hvor det vil skumme lidt over i nogle dage. Efter 4 uger stilles i kølelskabet, og du kan begynde at spise af det.

Smager bare bedre af at stå mange måneder i køleskab, og kan også stå i en kold kælder ved ca 13 grader i mange måneder.

Spises som relish til gryderetter, flæskesteg, and mm eller snittes fint og kommes i råkost. Smager fortrinligt blandet med æblesirup.

Hør babybærings forsker Henrik Norholts foredrag her!

Bærer du din baby meget fra nyfødt, og har meget fysisk kontakt med din baby, giver du dit barn højere intelligens, bedre søvn, bedre stress håndtering og bedre social intellligens. Hør Slyneskolens interview med Henrik Norholdt fra ErgoBaby her: https://d4lhjnfn8rr1g.cloudfront.net/uploads/asset/file/22096/Hvad_siger_forskningen_om_babyb_ring__08-11-12_20.03_1.mp3

Læs Henriks blog her – han er ansat af ErgoBaby: http://blog.ergobaby.com/author/norholt/

Denne artikel beskriver hvordan det at sove lige ved siden af sin baby eller bare have rigtig meget fysisk kontakt med baby, nedsætter stresshormoner i meget høj grad..

http://www.telegraph.co.uk/health/healthnews/8866983/Putting-baby-in-cot-after-birth-causes-stress-levels-to-double.html