Fækal transplantation med probiotiake bakterier i tarmen – ny kur mod kronisk diarre, diabetes, fedme mm?

Fækal transplantation er egentlig bare en podning med bakterier fra tarmen af raske mennesker med en sund varieret bakterieflora, til en syg persons tarmsystem. Amerikanske forskere har derfor taget fækalier fra raske mennesker og sat dem op i tarmen på folk, der døjede med ubehagelige infektioner med bakterien ’clostridium difficile’. Efter allerede seks dage var patienterne kommet sig over deres – ellers uheldbredelige – diarré.

Resultatet af bæ-transplantationerne var opsigtsvækkende godt:

  • Det tog i gennemsnit seks dage for patienterne af komme sig over diarréen
  • Deres træthed fortog sig efter fire uger.
  • Hele 91 procent af de 77 patienter fik det væsentligt bedre – og havde det stadig godt tre måneder efter transplantationen.
  • Men eventyret endte ikke der. Succesraten steg til 98 procent, efter at seks patienter – som ikke havde oplevet fremgang efter transplantationen – modtog en to-ugers kur med medicinen Vancomycin

Der er tale om en meget ny viden. Studiet i USA er et af de første af sin art.

»Der er ikke lavet en farlig masse af de her transplantationer. Men der har været tilfælde, hvor transplantation af kulturer fra en sund person har vist sig at være meget gavnligt mod kronisk betændelse i tarmen. Betændelse, som ødelagde tarmen så meget, at personen var i livsfare,« siger Henrik Bjørn Nielsen.

Sund bæ holder sygdommen nede

Transplantationen virker sandsynligvis, fordi de syge mennesker får tilført bakterier, der i tarmen ’overtager plads’ fra den ubehagelige ’clostridium difficile’.

»Når man transplanterer en ny tarmflora ind, kan den holde infektionsbakterien nede eller påvirke den problematiske bakterie, så den opfører sig pænt.« »Nogle få af os har ’clostridium difficile’ i vores tarme – men bliver ikke syge, fordi de andre bakterier holder den i skak. « »Man kan sige, at nogle bakterierne fungerer som vores immunforsvars forlængede arm,« siger Henrik Bjørn Nielsen.

Transplantationer er fremtiden

I USA mener forskerne bag undersøgelsen, at den vil medføre et nyt gennembrud inden for gastroenterologien.

»Jeg tror, vi vil se, at gastroenterologi bliver praktiseret anderledes, nu hvor vi har fækal transplantation. Ikke kun i forhold til ’clostridium difficile’, men også i forhold til mange andre enheder – både i og uden for mave-tarmkanalen,« siger medforfatter til undersøgelsen Lawrence Brandt. Man håber, at transplantation af bæ kan føre til gennembrud i fedme-, diabetes- og astma-forskningen.

Studiet er blevet fremlagt på det årlige møde i ’the American College of Gastroenterology’.

Læs hele artiklen på Videnskab.dk.

About these ads
Dette indlæg blev udgivet i Probiotika, Vitaminer og kost og tagget , , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Fækal transplantation med probiotiake bakterier i tarmen – ny kur mod kronisk diarre, diabetes, fedme mm?

  1. Inge skriver:

    Det er et spændende emne, synes jeg! Nu arbejder jeg i stomi-brancen, så jeg har efterhånden fået et ret afslappet forhold til lort. På mange måder er det jo fuldstændig logisk. Cool at forskningen endelig er kommet så langt, at man tager logikken i brug ;)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s