Vi har nu haft både juniormadras, dyne og pude til vores barn længe, og kapok er virkelig godt både sommer og vinter. Men det bedste er, at det ikke er overfladebehandlet med fluorstoffer eller madrassen fyldt med formaldehydrester og andre gode sager, som almindelige madrasser ofte er. Sidst vi fik en ikea madras ind af døren, fik jeg hovedpine af at lege med min unge på den nyudpakkede madras i bare 5 minutter, så meget afgassede den formaldehydrester. Kapokprodukterne lugter ikke det fjerneste af kemirester, noget der er ret sjældent for både dyner, puder og madrasser. Bolstreret er af økologisk bomuld, og dyner og puder kan tumbles.

Jeg har selv længe gerne ville have en kapok madras, efter jeg har prøvesovet juniormodellen (der, indrømmet, var pænt kort til mig!). Selv har jeg en ret dyr skum madras, der er miljømærket osv. Men min ryg kunne bare ikke med den, og min ryg fik det så meget bedre af at sove på kapokmadrassen – den korte længde til trods. Så nu står der en voksenmadras med det lækreste kapokfyld her ved siden af og venter på at blive ligget på i rigtigt mange år. Kapok skulle være meget meget holdbart, og støvmider kan ikke samle sig i fyldet som de kan i andre madrasser.

Læs meget mere om kapok her: nsleep

Køb baby produkter her hos økologik.

Det ville jeg rigtig gerne svare dig på. Men din og min hverdag er forskellige, både mht madvaner, indbo og adfærd. Og forurening og sygdom er et uhyre komplekst område. Men hvis du lærer at skille frygten for enkeltprodukter ud med ben hård prioritering – som kan ændre sig med årene, da industriens kemikalieforbrug ændres løbende – kan du gøre en forskel på din og familiens indtag af hverdagskemi.

Hvor starter jeg?!

Her er et tidligere indlæg om emnet. Afsnittet om præcis hvad du skal fokusere på findes i linket.

Hvis jeg selv skulle vælge 3 af dem ud, fordi jeg tror (!) de er vigtigst for dig, bliver de dette (hvis du er gravid/nybagt mor er den med maling også ekstra vigtig):

1) Luft ud 2-3 gange dagligt, støvsug ofte (køb en robotstøvsuger) og brug svanemærkede rengøringsmidler.

2) Spis ikke tunfisk, hellefisk, smørfisk, sværdfisk, sildehaj – spis mest små, unge fisk som ansjos, tobis og sardin.

3) Undgå flourkemi: al papir/papemballage (engangsemballage), ikke svanemærket maling, al slags impregnering, nye møbler, tæpper og tøj (køb brugt )

Her kan du se et indlæg om hvilke emballageprodukter indeholder flourkemi.

HER kan du se en hjemmeside om prioriteringer for gravides redebyggertrang: projectnesting.org

HER kan du se et indlæg om hvad forskerne helst undgår af madvarer derhjemme.

Baggrunden for min anbefaling af natrondeo kommer i dette indlæg. Det er nemlig sådan, at konserveringsstoffer, svedhæmmere o.a. Kan finde på at blive inde i din krop, når du bruger kemi på huden dagligt. Og det er ikke godt med hormonforstyrrende stoffer i nærkontakt med væv, der har en udbredt cancerstatistik. Læs mere her.

Aluminium er hovedingrediensen i antiperspirant deo, der virker ved at forhindre sved kirtler i at svede. Natrondeo virker ved at slå lugte baktusserne ihjel. Desværre er aluminium mistænkt for at ophobe sig i brystvævet under armen, når man dagligt smører aluminium deo i flydende form under armen. Her er 3 videnskabelige artikler der beskriver aluminium i brystvæv, samt en om parabener i brystvæv, og de pointerer alle at der er behov for flere undersøgelser da eksponering for aluminium og parabener i befolkningen er enorm, hvorfor det er vigtigt at få klarlagt konsekvenserne af de ophobede stoffer i kroppen.

Jeg synes selv det ikke er noget jeg har lyst til at gamble med, og har nu i flere år brugt natrondeo – se tidligere indlæg med opskrifter, min favorit er den piskede variant af kokos creme deoen – og er virkelig godt tilfreds med virkningen. Mange venner ditto.

An earlier age of breast cancer diagnosis related to more frequent use of antiperspirants/deodorants and underarm shaving
Breast cancer incidence suggests a lifestyle cause. A lifestyle factor used near the breast is the application of antiperspirants/deodorants accompanied by axillary shaving. A previous study did not support a link with breast cancer. If these habits have a role in breast cancer development, women using antiperspirants/deodorants and shaving their underarms frequently would be expected to have an earlier age of diagnosis than those doing so less often. An earlier age of diagnosis would also be expected in those starting to use deodorants and shaving at an earlier age. This is the first study to investigate the intensity of underarm exposure in a cohort of breast cancer survivors. Four hundred and thirty-seven females diagnosed with breast cancer were surveyed. Once grouped by their frequency of underarm hygiene habits, the mean age of diagnosis was the primary end point. Secondary end points included the overall frequency of these habits, and potential usage group confounding variables were evaluated. All statistical tests were two-sided. Frequency and earlier onset of antiperspirant/deodorant usage with underarm shaving were associated with an earlier age of breast cancer diagnosis. Combined habits are likely for this earlier age of diagnosis. In conclusion, underarm shaving with antiperspirant/deodorant use may play a role in breast cancer. It is not clear which of these components are involved. Reviewed literature insinuates absorption of aluminium salts facilitated by dermal barrier disruption. Case-controlled investigations are needed before alternative underarm hygiene habits are suggested.

Aluminium, antiperspirants and breast cancer
Aluminium salts are used as the active antiperspirant agent in underarm cosmetics, but the effects of widespread, long term and increasing use remain unknown, especially in relation to the breast, which is a local area of application. Clinical studies showing a disproportionately high incidence of breast cancer in the upper outer quadrant of the breast together with reports of genomic instability in outer quadrants of the breast provide supporting evidence for a role for locally applied cosmetic chemicals in the development of breast cancer. Aluminium is known to have a genotoxic profile, capable of causing both DNA alterations and epigenetic effects, and this would be consistent with a potential role in breast cancer if such effects occurred in breast cells. Oestrogen is a well established influence in breast cancer and its action, dependent on intracellular receptors which function as ligand-activated zinc finger transcription factors, suggests one possible point of interference from aluminium. Results reported here demonstrate that aluminium in the form of aluminium chloride or aluminium chlorhydrate can interfere with the function of oestrogen receptors of MCF7 human breast cancer cells both in terms of ligand binding and in terms of oestrogen-regulated reporter gene expression. This adds aluminium to the increasing list of metals capable of interfering with oestrogen action and termed metalloestrogens. Further studies are now needed to identify the molecular basis of this action, the longer term effects of aluminium exposure and whether aluminium can cause aberrations to other signalling pathways in breast cells. Given the wide exposure of the human population to antiperspirants, it will be important to establish dermal absorption in the local area of the breast and whether long term low level absorption could play a role in the increasing incidence of breast cancer.

Aluminium in human breast tissue
Aluminium is omnipresent in everyday life and increased exposure is resulting in a burgeoning body burden of this non-essential metal. Personal care products are potential contributors to the body burden of aluminium and recent evidence has linked breast cancer with aluminium-based antiperspirants. We have used graphite furnace atomic absorption spectrometry (GFAAS) to measure the aluminium content in breast biopsies obtained following mastectomies. The aluminium content of breast tissue and breast tissue fat were in the range 4–437 nmol/g dry wt. and 3–192 nmol/g oil, respectively. The aluminium content of breast tissue in the outer regions (axilla and lateral) was significantly higher (P = 0.033) than the inner regions (middle and medial) of the breast. Whether differences in the regional distribution of aluminium in the breast are related to the known higher incidence of tumours in the outer upper quadrant of the breast remains to be ascertained.

Parabener fundet i brystvæv.
Forbrugerkemi skriver her om fund af parabener i brystvæv, udopereret under fjernelse af cancerramt brystvæv. Selvom parabenerne ikke kan samme kædes med deodorant brug, er det ubehagelig viden at brystvæv indeholder stofferne i de mængder – og at det er i kanten af brystet stofferne sidder (ikke midt i brystvævet). Læs originalartiklen her.
Forbrugerkemi.dk

Det lyder lige lidt mærkeligt – men når man tænker over hvordan kroppens nervesystemet er skruet sammen, så er det måske ikke så mærkeligt igen.. At det vil kunne forbedre din søvn og en masse andre ting betragteligt hvis du “jorde” dig selv om natten eller i dagtimerne. Vi ved jo alle hvor fedt det er at ligge i parken eller på stranden. Men i sengen?

Her er et review der omhandler jordforbindelses gavnlige virkning på kroppens kortisol niveauer samt en masse andre spændende ting. Helt simpelt handler det om, at en strandferie faktisk hjælper dit autonome nervesystem med at genvinde balancen. Enjoy!

Jeg har længe haft et jordet lagn på ønskelisten, og en ferie i Thailand selvfølgelig. Men sneengle og en sommer på de danske kyster er lige så godt! Se også videoen i bunden af siden.

Earthing: Health Implications of Reconnecting the Human Body to the Earth’s Surface Electrons
Gaétan Chevalier,1,2 Stephen T. Sinatra,3 James L. Oschman,4 Karol Sokal,5 and Pawel Sokal6

Environmental medicine generally addresses environmental factors with a negative impact on human health. However, emerging scientific research has revealed a surprisingly positive and overlooked environmental factor on health: direct physical contact with the vast supply of electrons on the surface of the Earth. Modern lifestyle separates humans from such contact. The research suggests that this disconnect may be a major contributor to physiological dysfunction and unwellness. Reconnection with the Earth’s electrons has been found to promote intriguing physiological changes and subjective reports of well-being. Earthing (or grounding) refers to the discovery of benefits—including better sleep and reduced pain—from walking barefoot outside or sitting, working, or sleeping indoors connected to conductive systems that transfer the Earth’s electrons from the ground into the body. This paper reviews the earthing research and the potential of earthing as a simple and easily accessed global modality of significant clinical importance.

Journal of Environmental and Public Health
Volume 2012 (2012), Article ID 291541, 8 pages
doi:10.1155/2012/291541

href=”http://www.hindawi.com/journals/jeph/2012/291541/”>earthing – review in Scientific journal

shop – USA

dansk netshop

video om Earthing

Her er en superlækker cremeopskrift på en fed vintercreme, bodylotion og deo.

Fed kokosbodylotion:

Køb et glas kokosfedt, tag halvdelen ud i en skoldet skål. Brug enten feks cocosa jomfru eller neutral varianten.. Fås i helsekosten. Pisk med håndmixer på højeste i minimum 5 minutter til der ikke er klumper tilbage og cremen er let og luftig. Skold en glas evolere, evt den kokosfedtet kom i – fyld resten i en frysepose og gem til stegning og madlavning. Stilles ved stuetemp. Vinter og i køleskab sommer. Lækker til små kolde kinder eller nybarberede ben…

Kokoscremedeo:

Fyld halvdelen af ovenstående kokosbodylotion i en skoldet beholder, og bland med lige dele creme og tvekulsurt natron fra Matas. Smøres let under armene, og er yderst virksom. Pas altid på med ren natron- smør det aldrig rent under armene, da det skal blandes først. Natron er forøvrigt bagepulver.

Cosleeping and Biological Imperatives: Why Human Babies Do Not and Should Not Sleep Alone

“Where a baby sleeps is not as simple as current medical discourse and recommendations against cosleeping in some western societies want it to be. And there is good reason why. I write here to explain why the pediatric recommendations on forms of cosleeping such as bedsharing will and should remain mixed. I will also address why the majority of new parents practice intermittent bedsharing despite governmental and medical warnings against it.”

“Research

In Japan where co-sleeping and breastfeeding (in the absence of maternal smoking) is the cultural norm, rates of the sudden infant death syndrome are the lowest in the world. For breastfeeding mothers, bedsharing makes breastfeeding much easier to manage and practically doubles the amount of breastfeeding sessions while permitting both mothers and infants to spend more time asleep. The increased exposure to mother’s antibodies which comes with more frequent nighttime breastfeeding can potentially, per any given infant, reduce infant illness. And because co-sleeping in the form of bedsharing makes breastfeeding easier for mothers, it encourages them to breastfeed for a greater number of months, according to Dr. Helen Ball’s studies at the University of Durham, therein potentially reducing the mothers chances of breast cancer. Indeed, the benefits of cosleeping helps explain why simply telling parents never to sleep with baby is like suggesting that nobody should eat fats and sugars since excessive fats and sugars lead to obesity and/or death from heart disease, diabetes or cancer. Obviously, there’s a whole lot more to the story.

As regards bedsharing, an expanded version of its function and effects on the infant’s biology helps us to understand not only why the bedsharing debate refuses to go away, but why the overwhelming majority of parents in the United States (over 50% according to the most recent national survey) now sleep in bed for part or all of the night with their babies.

That the highest rates of bedsharing worldwide occur alongside the lowest rates of infant mortality, including Sudden Infant Death Syndrome (SIDS) rates, is a point worth returning to. It is an important beginning point for understanding the complexities involved in explaining why outcomes related to bedsharing (recall, one of many types of cosleeping) vary between being protective for some populations and dangerous for others. It suggests that whether or not babies should bedshare and what the outcome will be may depend on who is involved, under what condition it occurs, how it is practiced, and the quality of the relationship brought to the bed to share. This is not the answer some medical authorities are looking for, but it certainly resonates with parents, and it is substantiated by scores of studies.”

“The Academy of Breast Feeding Medicine, the USA Breast Feeding Committee, the Breast Feeding section of the American Academy of Pediatrics, La Leche League International, UNICEF and WHO are all prestigious organizations who support bedsharing and which use the best and latest scientific information on what makes mothers and babies safe and healthy. “

Links:

A Popular Parenting Book
Sleeping With Your Baby: A Parent’s Guide To Cosleepingby James J.McKenna (2007). Platypus Press.

The Scientific Perspective
McKenna, J., Ball H., Gettler L., Mother-infant Cosleeping, Breastfeeding and SIDS: What Biological Anthropologists Have Learned About Normal Infant Sleep and Pediatric Sleep Medicine. Yearbook of Physical Anthropology 50:133-161 (2007)

McKenna, J., McDade, T., Why Babies Should Never Sleep Alone: A Review of the Co-Sleeping Controversy in Relation to SIDS, Bedsharing and Breastfeeding (pdf). Paediatric Respiratory Reviews 6:134-152 (2005)

Hvis du ønsker nogle skyts til at fodre svigermor med, kan Rebecca Perssons gode indlæg på bloggen læses her. Meget anbefalelsesværdig. Sjovt nok ved de fleste der har med fodring af dyr at gøre (landmænd og opdrættere af diverse kæledyr) , at tilskud i foderet er helt essentielt. Feks for at mælkeydelsen ikke falder eller til ufrugtbare køer (læs mere her) – feks skriver Danish Agro:

Til goldkøer anbefaler vi: Novamin Gold E Plus. Denne blanding har bl.a. et højt indhold af naturligt E-vitamin, som har en væsentlig højere biologisk effektivitet end syntetisk E-Vitamin og organisk selen. Organisk selen har en meget højere biologisk effektivitet end uorganisk selen. Organisk selen giver dyrets modstandskraft mod infektioner et betydeligt løft.

Smågrise får også tilført både ekstra mineraler og probiotika (eller A-38 lignende mælkeprodukt) så de ikke dør af diarre eller og så resistens overfor antibiotika mindskes. Jeg tjekker mit hønsefoder godt igennem på ingredienslisten – ellers får jeg simpelthen færre æg.

Og derudover, som på raffinerede og naturlige fødevarer, er der også forskel på syntetiske og organiske vitaminer og mineraler som Danish Agro oplyser. Vi har evolutionært vænnet os til naturlige vitaminer fra vores kost, men ikke til syntetiske vitaminer. Vitaminer og mineraler i organisk form genkendes, optages og udnyttes lettere af kroppen end laboratoriefremstillede og syntetiske kosttilskud.

På GoOrganics hjemmeside kan du læse følgende:

“Et lærerigt eksempel på organisk bundne mineralers overlegenhed i forhold til uorganiske ses hos grise, som biologisk ligner mennesker meget. Faktisk er der så stor vævslighed mellem grise og mennesker, at man taler om at fremstille grise med henblik på at bruge nogle af deres celler og organer til human transplantation. Opdræt af grise rummer også problemer. Det viser sig, at hvert tredje svin har en eller anden skavank. En af disse skavanker er en adfærdsændring, hvor grisene sutter på hinandens haler og bider dem til blods. Det medfører rifter og sår, bakterieinfektioner og bylder og er naturligvis smertefuldt for grisene, som kan miste lysten til at æde.

Det er ikke grisens natur at bide haler. Det er et stress-symptom udløst af, at grisen ikke lever under optimale forhold. Optimale forhold for en gris er sandsynligvis de forhold, som frilandsgrise har og naturligvis et optimalt foder. En dansk landmand udførte et forsøg, hvor han benyttede organisk bundet zink i form af zinkgluconat, som blev givet til halvdelen af svinene i en enkelt stald. Tre uger senere kunne der ikke konstateres et eneste halebid hos de grise, der havde fået zinkgluconat i deres foder. Der blev derimod konstateret halebid i fire af de seks stier, hvor grisene havde fået det uorganiske zinkoxid i stedet for gluconat. Tilfælde af lungesyge og hoste var også markant lavere hos de grise, der havde fået zinkgluconat.”

Denne artikel fra Reproductive BioMedicine Online “A systematic review of the effect of oral antioxidants on male infertility” viser en omfattende gennemgang af ialt 17 randomiserede kliniske studier, der ser på, hvordan specifikke vitaminer og mineraler (C og E, selen, zink, folinsyre, carnitin og carotenoider) indvirker på sædkvalitet og antallet af graviditeter:

•  75 procent af undersøgelserne viste en forbedring af mindst én sperm-parameter sammenlignet med placebo eller ingen behandling
• 63 procent af undersøgelserne viste signifikant forbedring af sædcellernes evne til at bevæge sig
• 33 procent af undersøgelserne viste en forbedring af sperm-koncentrationen   (antallet af sædceller)
• Antioxidant-supplementering viste sig som helhed at øge antallet af graviditeter  med 19 procent. I placebo-/kontrolgrupperne blev den til sammenligning blot øget med tre procent.

Tilsvarende observationer er gjort i tidligere offentliggjorte undersøgelser. For eksempel viste skotske forskere, hvordan tre måneders supplementering med selen øgede sædcelle-bevægeligheden markant hos mænd med fertilitetsproblemer. Ligeledes viste italienske forskere fra University of Marche i Ancona, hvordan tilskud af det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 også havde en positiv indflydelse på sædcellernes bevægelighed. Stoffet er med til at regulere cellers energiomsætning. Man så, hvordan sædcellernes Q10-indhold steg som følge af supplementeringen, og dette understreger stoffets betydning for sædcellernes energiproduktion.  Læs mere her.

Irene Hage er uddannet læge på Københavns Universitet, og har videreuddannet sig i en årrække på et Bastyr University i USA, som har fokus på moderne videnskab omkring sundhed og ernæring. Irene må altså siges at være en af de største danske kapaciteter inden for viden om kosttilskud og er ekstern konsulent i BABY bogen, hvor hun blandt andet skriver:

“ADT (anbefalet dagligt tilskud) er dannet ud fra nogle generelle antagelser. Ud fra hvad vi i dag ved om kosttilskud, er ADT videnskabeligt set forældet. ADT giver et skøn, et minimumsbehov for at undgå alvorlige mangelsygdomme, men ikke for at fremme sundheden. Det er stor forskel på behovet hos forskellige mennesker. ADT er et “one size fits all” koncept. ODA (Optimal Daily Allowance) er baseret på både befolkningsundersøgelser og kliniske undersøgelser, som viser, at der er behov for større doser end ADT for at opnå velvære og sundhed.”

Irene Hage har skrevet bogen “Kvinde, krop og sundhed”, og hun skriver bla. her omkring ADT værdier og vitamin/mineraltilskud. Virkelig anbefalelsesværdig bog.

Også Claus Hancke, speciallæge i almen medicin, skriver i sit indlæg her: “Det amerikanske ”National Poison Data System” er med sine 50 giftcentre og 20 medicinske og kliniske toksikologer et af de få virkeligt pålidelige nationale overvågningssystemer, der findes i verden. De udsender hvert år en diger rapport, som publiceres i tidsskriftet Clinical Toxicology.

National Poison Data System har de seneste år ikke fundet ét eneste dødsfald forårsaget af kosttilskud, og ingen dødsfald forårsaget af nogen aminosyre eller naturlægemidler. Det bør bemærkes, at dette inkluderer stoffer som cohosh, echinacea, ginkgo biloba, ginseng, kava kava, perikon, baldrian, yohimbe, kinesisk medicin, ayurvediske medicin, og al anden botanisk medicin. Der var heller ingen dødsfald som følge af kreatin, blå-grønne alger, glucosamin, chondroitin, melatonin, eller homøopatiske midler.

Ej heller var der dødsfald forårsaget af mineraltilskud som calcium, magnesium, krom, zink, kolloid sølv, selen eller multimineral kosttilskud. Ikke et eneste menneske ud af 300 millioner er død af vitaminer, mineraler, naturlægemidler eller kosttilskud i en befolkning, der er 50 gange så stor som den danske, og samtidigt er storforbrugere af disse tilskud.

Over halvdelen af den amerikanske befolkning tager dagligt kosttilskud. Hvis hvert af disse mennesker blot tog en enkelt tablet daglig, så er det 150 millioner individuelle doser hver dag. Da det faktiske forbrug er væsentligt højere, er sikkerheden af kosttilskud så meget mere bemærkelsesværdig. “

Grandjean og co. har målt på den type af fluorstoffer der i dag er den “gammeldags” type – dvs dem, der er udfaset eller er på vej mod en udfasning. Industrien er begyndt at bruge andre typer PFCer istedet – de nye polyfluorerede udgangsstoffer, fluortelomer alkoholerne (FTOH : F(CF2)nCH2CH2OH) og derivater heraf, f.eks. diPAPs som bruges i emballage, og som kan omdannes til de “gammeldags” perfluorerede stoffer i kroppen.

I kroppen kan de fluorerede stoffer binde sig kraftigt til proteiner i bl.a. blod, nyrer og lever, og i meget høje niveauer kan det give skader i form af kræft i lever, nyrer og bryst. I lavere doser kan der også ske en ændring af enzymerne i leveren, som påvirker det hormonelle system, og dermed kan de virke hormonforstyrrende. Sammenhæng mellem indhold af PFC’ere i blod og forhøjet cholesterol, ADHD og fedme er også blevet fundet i andre studier.

Her kan du læse Ph.D. Xenia Triers svar på læser spørgsmål om fluorstoffer: Sådan tjekker du selv emballagen

Læs mere her: http://videnskab.dk/krop-sundhed/udbredte-kemikalier-haemmer-bornevaccinationer

Læs originalartiklen: JAMA. 2012;307(4):391-397.

Serum Vaccine Antibody Concentrations in Children Exposed to Perfluorinated Compounds

1. Philippe Grandjean, MD, DMSc;
2. Elisabeth Wreford Andersen, PhD;
3. Esben Budtz-Jørgensen, PhD;
4. Flemming Nielsen, PhD;
5. Kåre Mølbak, MD, DMSc;
6. Pal Weihe, MD;
7. Carsten Heilmann, MD, DMSc

Her kan du læse om undersøgelsen der viser – på over sammenlagt 4000 kvinder – at dem der sover med deres bøjle-BH har en utrolig høj risiko for brystkræft. Fordi bøjle-BHer simpelthen stopper lymfens naturlige bevægelse omkring lymfeknuderne ved brystet. Bogen der beskriver undersøgelsen hedder Dressed To Kill: The Link between Breast Cancer and Bras.

Pointerne i undersøgelsen:

• Women who wore their bras 24 hours per day had a 3 out of 4 chance of developing breast cancer (in their study, n=2056 for the cancer group and n=2674 for the standard group).
• Women who wore bras more than 12 hour per day but not to bed had a 1 out of 7 risk.
• Women who wore their bras less than 12 hours per day had a 1 out of 152 risk.
• Women who wore bras rarely or never had a 1 out of 168 chance of getting breast cancer. The overall difference between 24 hour wearing and not at all was a 125-fold difference.

Så, SOV ALDRIG MED BH. Og prøv at begræns brugen af bøjle-BH til så få timer om dagen som muligt.  Og prøv eventuelt denne slags BH istedet – eller undertrøjen i samme stil (giv gerne flere tips til hvor man kan købe stræk BHer). Her ses også et udvalg.

Og bange for at få hængebryster? Niks. Endnu en myte – BHer kan endda gøre det hele værre… (hængebryster hedder “sagging” på engelsk hvis du skulle være i tvivl ;0)

1991 Researchers in Japan published a study on bras and sagging, in which they proved that a bra can actually increase breast sagging, rather than the opposite. This effect was most noticeable in larger breasted women. They compared bras to foot binding in their discussion section. (“Breast Form Changes Resulting From A Certain Brassiere” Journal of Hum. Ergol.(Tokyo) 1990 Jun; 19(1):53-62. Ashizawa K, Sugane A, Gunji T Institute of Human Living Sciences, Otsuma Women’s University, Tokyo, Japan) — Source

Tværtimod finder du ud af at de er SÅ meget mere rare at have på end engangsbind og helt vildt nemme at vaske, og 1) engangsbind LUGTER (det er ikke dig selv), 2) du bløder slet ikke så meget som det ser ud til i et engangsbind, 3) du slipper for hudirritation, svamp og kløe, 4) du undgår det kontaktallergene stof kolofonium der findes i nogle bind (og bleer). Men det bedste er at de er SIKRE! Førhen kunne jeg ligge mere eller mindre søvnløs af frygt for røde lagner om natten – men aldrig mere. Og når jeg går i svømmehallen bruger jeg Diva-cup der er lavet af medicinsk silikone!

Stofbind fås også som lette, luftige og bløde trusseindlæg, eller som dagsbind, natbind eller efterfødselsbind. De hæftes under trussen med en lille trykknap, og giver mere luft til de sarte folder, hvilket mindsker svamp og irritation. Derudover heler de sår og rifter efter en fødsel bedre, da mere luft giver en bedre – og kønnere – healingsprocess.

Prøv hos Funkjogging.dk eller Storchebarn.dk hvis du er nybegynder – her går du ikke galt i byen!

Du kan også købe dem her:
Wee Notions
Luxury Moon
Sjøgreen
Cloth indulgence

Læs her på Carlos Datter om hvordan det er at bruge stofbind.